|
Vær hilset alle medkikkere. Jeg har nu lavet en ny hjemmeside, som jeg hele tiden pusler om og opdaterer, hver gang jeg finder på noget nyt. På alle siderne kan man klikke på overskriften (lang knap), for at komme tilbage til denne side. Jeg er en erotisk buttet dansker fra 1959, der tidligt i mit liv blev kaldt Anders Lund Olsen under højlydte protester (med fed rumklang :-) ). Ideen med denne hjemmeside er at lufte nogle af mine kære interesser, i det håb at jeg kan komme i kontakt med ligesindede eller i det mindste sprede lidt info om emner der ikke er helt almindelige. Jeg har tænkt mig at holde siderne i et simpelt, råt sten design, Nogen gange er det rart at hvile øjnene, fra de mange blinkende reklamer. Med tiden vil jeg gøre siden rigtig lækker og lade indeholdet blomstre, i alle mulige retninger. Jeg vil lege med mulighederne og efterhånden som jeg lærer mere, vil siden forhåbentlig blive interessant nok til at fange mange faste brugere. Tanken om at der er intellegent liv i rummet, mennesker er kun på vej, ligger mit hjerte nært, men der er bunkevis af fantastiske UFO-sider i alle mulige afskygninger allerede, så det bliver svært at finde på noget nyt at skrive om emnet. Jeg har dog samlet og organiseret en masse UFO-links, som jeg håber at brugeren kan få glæde af. Af de nye emner jeg har tænkt mig at tage op er MIDI-musik og især baseret på yamaha´a XG teknologi. Der er sikkert mange andre gode systemer, men det er det jeg bruger og jeg håber at kunne dele interessen med andre. Første trin, MIDI-intro har nået version 1.0 og jeg har opserveret at der har været mange udenlandske brugere på denne side, så jeg har taget konsekvensen og lavet en engelsk udgave. Jeg kan nu læne mig tilbage og lade antallet af brugere afgøre om det er her jeg skal lægge mine kræfter. Jeg har nu udvidet mine musikalske samling med en AKAI EWI4000S, som er et elektronisk blæseinstrument. Her er en der kan spille på den: Jeff Kashiwa playing the Akai EWI4000s Jeg har igennem tiderne haft fingerne inden i utallige apparater, for jeg kan ikke lade være med at pille. En af de ting jeg har forbedret, med ganske stor succes er min Thecus N1200 NAS, som er en fælles harddisk for mit mini-netværk her hjemme. Jeg lagde løsningen ud på en hjemmeside for brugere af Thecus NASer og har en forkortet udgave HER for dem der er interesseret i, hvad jeg har haft gang i. Af andre emner kan nævnes galdesten, som jeg desværre selv har erfaringer med og sidst men ikke mindst, vil jeg lægge nogle artikler ud som jeg har skrevet, når jeg fattede interesse for et eller andet. Jeg har min egen teori om Autisme, ved navn SAND. Artiklen findes både på DANSK og i en ENGELSK oversættelse.
Bare for at være morderne, er jeg også begyndt på
at skrive Blog, som vel egentlig burde kaldes en "Brok",
hvor jeg lufter ud i sindet, når der er noget der trykker.
Endnu en af mine interesser, som forhåbentlig udvikler sig med tiden,
er amatør-astronomi, inklusive astro foto. Jeg er dog blevet en del overrasket over
hvor besværlig det er. Man kan ikke bar pege kikkerten mod himmelen og tage fede stjerne-fotos.
Derfor har emnet fået sin egen "Brok"
Nu er musikken kommet i fokus og jeg har lavet flere melodier i Cubase 8.5, som jeg fik med min Yamaha mx49 synth. KontaktJeg er meget interesseret i at få tilbagemeldinger fra mine læsere, også selv det kun er for at gøre opmærksom på en stavefejl.
Jeg har nu sat et Forum
op på mit domæne, hvor brugerne kan diskutere emner fra min hjemmeside. Selvom det indtil nu kun er mig og mig der har skrevet i det, er jeg stadig interesseret i at få flere aktive brugere. Jeg ved fra min besøgsstatistik, at der er op imod 50 besøgende på mine hjemmesider, forum og blog pr. døgn, så hvis der bare er en eller anden der tør tage det første skridt, vil vejen være banet for at det kan blive ganske interessant. Hvis du vil se statistikken for mine hjemmesider, uden blog og forum, så klik på den gule knap nede til venstre
Der er nu kommet et emne i forum, hvor man hurtigt kan skrive en lille hilsen
eller en hurtig kommentar til noget på min hjenmmeside uden at være tilmeldt
bruger. Beskeden, 25-1000 tegn, skal godkendes af Administrator, for at undgå spam.
Hvis du vil skrive i forum uden denne begrænsning, skal du melde dig til som bruger og
derved godkende de regler der gælder for forum. Hvis du ønsker at sende mig en e-mail, så klik på min signatur "ALO" , nederst til højre. |
|
|
Skabt: 21.6.2009
Opdateret d. 20.11.2020 Via |